Michael Cunninghams
Michael Cunninghams ‘Når mørket bryder frem‘ har længe været en af mine yndlingsbøger.
Et mindre sommerprojekt består i at genbesøge 4 bøger, som på tidligere stadier i mit liv har været en art litterære milepæle; alle udviklings-/dannelsesromaner i bred forstand med et strejf af kultbog for at bruge et lidt fortærsket udtryk.
Er startet på både The Magus/Troldmanden og Stranden/The Beach og kan allerede mærke, at jeg læser dem fra et andet - også aldersmæssigt - udgangspunkt, hvor jeg ex. identificerer mig mere med den gamle ‘troldmand‘ end med den unge protagonist Nicholas Urfe. Nok den vej det går. Tør ikke se The Karate Kid igen; så ser jeg vel mig selv i Mr. Miyagi og ikke i Daniel-San.
Michael Cunninghams ‘Når mørket bryder frem‘ har længe været en af mine yndlingsbøger.
“Jamen, det er jo hele tre ting?!” Og yes; dét at kombinere rødlysterapi med åndedrætsøvelser, fx en af mine yndlings.
Et hack til at gøre 76 timers faste… nemmere?